Man skal være fyldt 3 år, når man starter på holdet.
Vi samles altid i en rundkreds når timen begynder. Opvarmningen kan være i form af stop dans, stafetløb eller hvad vi finder på af sjove ting. Derefter leges/trænes f.eks. med små redskaber, på redskabsbane eller der er sanglege. Til sidst er der afslapning på madrassen, efterfulgt af samling i rundkreds, før vi siger farvel.
Da holdet er et børnehold, forventer vi at forældre sidder i omklædningsrummet og ikke i salen, bortset fra de første 2 træninger. Der vil være nogle dage i løbet af sæsonen, hvor forældre også er velkomne til at komme med ind i salen og være aktive - datoerne får I senere.
Jeg og mine 3 hjælpere ser frem til nogle hyggelige timer sammen med jeres børn i gymnastiksalen.
Med krudtugle hilsener
Ann Rasmussen