Holdet er for dig, som har lyst til at hoppe trampolin og hygge dig med at lære nye spring og sjove kombinationer uden nødvendigvis at have fokus på strakte tæer og konkurrence.
Holdet har fokus på at have det sjovt (og sikkert), mens vi udvikler os sammen. De dygtige trænere har mange gode ideer til sjove spring og kombinationer og vil støtte dig hvis du vil have deres input til nye spring eller ting du kan forbedre for at udvikle dig. Der er et afslappet træningsmiljø, hvor du har stor indflydelse på, hvad du gerne vil træne og blive bedre til. Det eneste der for alvor er et krav er at du deltager i træningstøj og sokker med positiv attitude til opvarmningen og at der ikke boostes.
For at få det bedst mulige træningsmiljø og passe på både springere og trænere har vi følgende retningslinjer på holdet:
- Som springer siger du altid goddag og farvel til trænerne og gerne holdkammerater ved start/slut.
- Du bliver ved trampolinen, så du er klar til din tur. Skal du forlade hallen, fx på toilettet eller må tage hjem før tid, skal du altid sige det til træneren, så de ved hvor springerne er.
- Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
- Det forventes, at du som springer møder til tiden, medmindre du har en aftalt andet med træneren (giv besked til haltelefon 52 23 21 24).
- Du deltager i opvarmningen og supplerende træning, det er krav for at deltage i trampolintræningen.
- Langt hår skal være sat op med elastik.
- Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse etc. – det gælder også ørenringe og du må ikke springe med dem. Er det nye huller i ørerne, kan du købe micro pore tape på apotek og dække dem med. Det er JERES ansvar at ørenringe er dækket.
- Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj, der dækker mave og ryg (så trænerne kan modtage).
- Til trampolin har man altid sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
- Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52 23 21 24 med navn og hold