(883) FORÅRSHOLD - Trampolin - Fortsættere/let øvede (8-11 år)

Antal tilmeldte: 8/10 Alder: 8-11 Pris: 580,00 DKK
04/01/2024 - 21/03/2024 Idrættens hus (Trampolinhal) Torsdag 17:30-19:00 Instruktør: Lena Svane Helle Lindbjerg
Beskrivelse

Fortsæt din trampolin-rejse - hold for letøvede springere 8-11 år

Har du gået til trampolin i en forening før og har lyst til at lære mere? Så fortsæt din trampolinrejse på fortsætter/letøvede holdet! Her er fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og hvordan du kan sætte springene sammen til trampolinøvelser. Uanset om du har gået en sæson eller flere, så er trampolin en sport hvor du kan arbejde med din egen udvikling og teknik. 

Hvis du helst bare vil lege, er det her ikke holdet for dig. Vil du derimod gerne lære grundlaget fysisk og trampolinmæssigt for at kunne lave gode saltoer og skruespring, så skynd dig at melde dig på! Her lærer du også, at til trods for, at stortrampolin i de fleste tilfælde er en enmandssport, så er sammenhold og venskab vigtigt. Der vil naturligt være lidt ventetid mellem turene, hvor du bliver ved trampolinen – det er et forpligtende fællesskab, hvor alle får flere gange i trampolinen, når alle er klar til deres tur, lytter og er engageret.

Til alle træninger vil der inden trampolinspring være grundig opvarmning, som alle deltager i med styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser. Det er obligatorisk og gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med bl.a. udstræk og afslutning af dagens træning.

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Som springer siger du altid goddag og farvel til trænerne og gerne holdkammerater ved start/slut.
  • Du bliver ved trampolinen, så du er klar til din tur. Skal du forlade hallen, fx på toilettet eller må tage hjem før tid, skal du altid sige det til træneren, så de ved hvor springerne er.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
  • Det forventes, at du som springer møder til tiden, medmindre du har en aftalt andet med træneren (giv besked til haltelefon 52 23 21 24).
  • Du deltager i opvarmningen og supplerende træning, det er krav for at deltage i trampolintræningen.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse etc. – det gælder også ørenringe og du må ikke springe med dem. Er det nye, kan du købe micro pore tape på apotek og dække dem med.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj. Til trampolin har du sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
  • Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52 23 21 24

Pris: 580,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Lena Svane

Helle Lindbjerg