(031) Springmix (11-14 år)

Antal tilmeldte: 24/25 Alder: 11-14 Pris: 1.225,00 DKK
04/09/2023 - 03/06/2024 Kildegårdshallen (Hallen) Mandag 17:45-19:45 Instruktør: Malou Hansen Amalie Elisabet Dawall Alexander Thøgersen Anders Jackson Pedersen
Beskrivelse

OBS! - Opvisningsdragt er inkluderet i kontingentet.

På Springmix har vi stort fokus på den enkelte gymnasts egen udvikling, samt et godt fællesskab og en god holddynamik. Holdet er både for piger og drenge mellem 11-14 år; nybegyndere og let øvede til øvede gymnaster. Vi møder vores gymnaster, på deres niveau og bygger videre derfra. Holdet er bedst egnet til gymnaster, der har interesse i at udvikle sig gymnastisk, uanset deres niveau.

Til træningerne vil der være fokus på grundteknikker og udvikling af de forskellige spring. Vi skal vi både springe banespring og trampetspring. Vi skal lave lidt akrobatik, øve rytmiske serier til opvisningerne, samt lave styrke- & smidighedstræning, så vi kan blive endnu bedre gymnaster. Derudover skal vi selvfølgelig også lege, hygge os og have det sjovt sammen!

Springmix er et opvisningshold, så der vil være 3-4 opvisninger i løbet af sæsonen. Vær opmærksom på at der er en ekstra udgift til opvisningsdragt på mellem 400,- kr. og  600,- kr. pr. gymnast, som er indlagt i kontingentet ved sæsonstart. Eventuelt for meget indbetalt beløb refunderes når dragterne er bestilt.

Pris: 1.225,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Malou Hansen

Amalie Elisabet Dawall

Gymnastik har været en del af mit liv så længe jeg kan huske. I mange år var jeg TeamGym gymnast, så tog jeg på Idrætsefterskole og i 2016 blev jeg instruktør.

Gymnastik er meget mere end træning for mig; der er fællesskab, udfordring, udvikling, sjov & ballade og masser af gode oplevelser.

Det er disse ting jeg glæder mig til at give videre som instruktør, hver gang jeg møder op til træning!

Alexander Thøgersen

Jeg blev inviteret ned og hjælpe af en af mine venner, i sæsonen 2018/19, på et par hold der hedder Supernova og Stjerneskud. Jeg blev så bare hængende, begyndte selv at gå til springgymnastik og hjalp til, når de andre hold havde brug for det. I dag er jeg blevet instruktør, for mange af de hold som jeg hjalp på.

Det bedste ved at være instruktør på et gymnastikhold, ud over at vi selvfølgelig har det supersjovt, er at være en del af ens gymnasts fremskridt. Der er nærmest ikke noget bedre end følelsen af, når ens gymnaster bliver glade over at lære noget nyt.

Jeg tror på at alt kan læres med den rette indstilling, og jeg har ikke selv gået til gymnastik eller nogen anden form sport, før jeg kom til Roskilde Gymnastikforening. Jeg har lært det hele som voksen og bruger i dag meget af min tid i et fitnesscenter, hvor jeg prøver at mestre min krop med eksempelvis: håndstand, menneskeligt flag og andre sjove øvelser.

Jeg glæder mig til fed gymnastik sæson.

Anders Jackson Pedersen