RG Rytme+

Antal tilmeldte: 0/20 Alder: 15-60 Pris: 875,00 DKK
12/10/2022 - 22/03/2023 Roskilde Kongres- og Idrætscenter - Hal B Onsdag 18:15-19:45 Instruktør: Cecilia Møller Line Olesen
Beskrivelse

Dette hold er til dig:

- der er over 15 år, glad for rytme & fede bevægelser.

- der søger et spændende, nyt forum hvor du kan blive bedre til rytmegymnastikken.

- der gerne vil være på et hold, hvor du kan lave rytmegymnastik, nørde teknik og dygtiggøre dig på det niveau du er på. Vi bestræber os på at tilpasse træningerne, så den enkelte udøver udfordres.

Fra d. 12/10-22 træner holdet hver onsdag i Roskilde Kongres- & Idræts Center i hal B, kl. 18-20.

Vi skal både arbejde med den fysiske del i forhold til kropskontrol og bevægelighed, men vi skal også lege lidt med impro og udtryk.

Til hver træning starter vi med en god gang opvarmning for hele kroppen - selvfølgelig også med en masse styrke- og smidighedstræning. Derefter kaster vi os ud i tekniktræningen, der hver måned skifter fokuspunkt, som vi både skal nørde, men også skal lege lidt med.

Sidst på træningen bevæger vi os over i den del vi har valgt at kalde workshop. I workshoppen er der mulighed for at gå i dybden med et bestemt element - det kan være håndredskaber, balancer eller noget helt tredje. Her er man velkommen til selv at byde ind med ønsker.

Dette hold er ikke et decideret opvisningshold, men hvis der er stemning for det, vil vi meget gerne være med til at præsentere holdet ved gymnastikforeningens lokalopvisning til marts.

Gå ikke glip af en lækker omgang træning og nogle gode tips & tricks!

Vi glæder os til at se jer til en masse gode træninger

- Cecilia og Line.

Pris: 875,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Cecilia Møller

Jeg er 27 år og til hverdag arbejder jeg med kommunikation og marketing.

Jeg har gået til gymnastik siden jeg kom hjem fra efterskole, men før jeg startede som rytmegymnast, prøvede jeg som barn en masse forskellige sportsgrene af – heriblandt forskellige former for dans.

Gymnastik er i dag en stor del af min hverdag - både som instruktør og som aktiv gymnast – og jeg elsker det. Jeg er især vild med at kunne give glæden ved bevægelse videre, og se gymnasterne udvikle sig gennem sæsonen.

Jeg er selv aktiv gymnast her i Roskilde Gymnastikforening, hvor jeg har gået på opvisningsholdet "Foxy" hver sæson, siden jeg flyttede til Roskilde i 2014. Før jeg flyttede hertil, var jeg instruktør på forskellige børnehold i lokalforeningen, hvor jeg boede, og siden 2018 har jeg så også været rytmeinstruktør i foreningen på Team Novus (og efterfølgende også Dansepigerne).

I sæson 22/23 skal jeg igen være rytmeinstruktør på Team Novus, og jeg glæder mig meget til nye og spændende udfordringer og en masse gode timer med gymnasterne.

Line Olesen

Jeg er 29 år og til hverdag arbejder jeg som socialrådgiver.

Jeg har dyrket gymnastik siden jeg var helt lille og har altid dyrket rytmegymnastikken rigtig meget, og har i den forbindelse også prøvet kræfter med forskellige dansestilarter.
Gymnastikken fylder stadig meget i min hverdag, både som udøver og som instruktør. Jeg har været gymnastikinstruktør siden 2014, hvor jeg startede med et dansehold for 6-8-årige. For 4 år siden med til at starte holdet Team Novus op, som er et mix spring og rytme hold.

Jeg brænder meget for at undervise i gymnastikkens verden og det er en stor del af min hverdag. Jeg har selv gået på holdet "Foxy" siden 2014 og fortsætter så længe jeg kan.

I år skal jeg endnu engang være rytme instruktør på Team Novus, hvilket jeg glæder mig helt enormt til. Det bliver dejligt at se en masse gymnaster og udfordre dem og se dem udvikle sig.