Supernovaer - begyndere/let øvede springpiger (9-12 år)

Antal tilmeldte: 30/30 Venteliste: 5 Alder: 9-12 Køn: Piger Pris: 1.625,00 DKK
02/09/2022 - 09/06/2023 Kildegårdshallen (Hallen) Fredag 17:30-19:15 Instruktør: André Jespersen Martin Ilsøe Alexander Thøgersen Noah Waynert
Beskrivelse

Holdet er et superhyggeligt hold for springtossede piger, hvor vi - udover kilometervis af spring - også øver balance, dans, serier, akrobatik, styrke m.m. 

Holdet er åbent for nye som tidligere gymnaster. Vi springer i springgrav og på airtrack og træner flik-flak, saltoer, fede tricks, håndstand/-gang og nogle gymnaster øver måske lidt tempo-flik, baglænder og skruespring el.lign. Der er plads til piger på alle niveauer - også helt nye. 

Vi er et sammentømret trænerteam, som differentierer træningen efter den enkelte gymnasts behov og niveau. Vi skal bygge på de færdigheder, som hver enkelt gymnast hidtil har lært. Vi vil gøre brug af nogle fede, målrettede spring-teknikbaner og arbejde hen mod at gøre springene selvautomatiserede. Vi vil også give grupper små opgaver, samtidig med at vi har det rigtig sjovt sammen til træning.

Vi vægter sund fysisk aktivitet og glæden ved sporten højt. Gennem kropsøvelser, styrke-/smidigheds- & rytmeøvelser, lege, spring på redskaber osv., søger vi at opbygge gymnasternes teknik og kropskontrol. Målet er at skabe alsidige, robuste og glade gymnaster, som har lyst til sporten hele livet. Kom og vær med, til sportsligt fællesskab i sjove rammer. Vi glæder os til at se dig!

Omkring nytårstid vil der være en ekstra udgift på ca. 300,- kr. for en dragt, som pigerne efterfølgende beholder.

Holdet deltager i:

·       Foreningens lokalopvisning i Roskilde Kongrescenter, d. 25. marts 2023.

·       DGI's opvisning i marts.

·       Gymnastik ved Fjorden 3. juni 2023.

Derudover kan lidt socialt samvær komme på tale, i løbet af sæsonen.

Den 4. lørdag hver måned er der gratis fællestræning for holdet i springcentret i Idrættens Hus, Roskilde - det er frivilligt om man deltager.

Bemærk: Som gymnast i foreningen, er det er muligt at tilmelde sig holdet: "Power Girls (10-13 år)" om tirsdagen, hvis man har lyst til at springe endnu mere, i det fede springcenter.

Trænerne kan kontaktes: Martin Ilsøe: 27290521, eller Noah Waynert: 51513233.

Pris: 1.625,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

André Jespersen

Martin Ilsøe

Jeg har altid været vild med gymnastik, og har bl.a. gået på Gørlev Idrætsefterskole, hvor jeg startede min instruktøruddannelse. Som træner brænder jeg for det jeg laver. Jeg elsker de succesoplevelser gymnastikken kan give, og glæder mig til at dele disse oplevelser.

Jeg har været træner på springhold i 18 år, for både nybegyndere og øvede. Sideløbende har jeg taget et hav af kurser - i spring, akrobatik, dans, leg, trampolin m.m. - da jeg nyder at hente inspiration fra andre, især mine kollegaer.

I træningen vil jeg lægge vægt på høj aktivitet, individuel udvikling, sjov og leg, samt det sociale fællesskab som er forudsætning for at man trives og udvikles.

Jeg glæder mig til at se jer til en masse fed gymnastik.

Kontakt: ma.ils@hotmail.com - mobil/sms: 27290521

Alexander Thøgersen

Jeg blev inviteret ned og hjælpe af en af mine venner, i sæsonen 2018/19, på et par hold der hedder Supernova og Stjerneskud. Jeg blev så bare hængende, begyndte selv at gå til springgymnastik og hjalp til, når de andre hold havde brug for det. I dag er jeg blevet instruktør, for mange af de hold som jeg hjalp på.

Det bedste ved at være instruktør på et gymnastikhold, ud over at vi selvfølgelig har det supersjovt, er at være en del af ens gymnasts fremskridt. Der er nærmest ikke noget bedre end følelsen af, når ens gymnaster bliver glade over at lære noget nyt.

Jeg tror på at alt kan læres med den rette indstilling, og jeg har ikke selv gået til gymnastik eller nogen anden form sport, før jeg kom til Roskilde Gymnastikforening. Jeg har lært det hele som voksen og bruger i dag meget af min tid i et fitnesscenter, hvor jeg prøver at mestre min krop med eksempelvis: håndstand, menneskeligt flag og andre sjove øvelser.

Jeg glæder mig til fed gymnastik sæson.

Noah Waynert

Jeg er 22 år og har nu trænet i 7 år som fast gymnast. Jeg blev først forelsket i gymnastikken da jeg startede på Ringe Efterskole i 16/17, og kærligheden til den er kun vokset siden. Jeg startede som træner i sæsonen 18/19, hvor jeg trænede holdet Stjerneskud. Jeg har været en del af Roskilde Gymnastikforenings instruktørteam i 6 - 7 år nu, og har haft op til 4-5 hold på samme tid. Jeg elsker at lære fra mig, så de unge kan få den samme glæde af gymnastikken, som jeg selv har.
Ved siden af gymnastikken studerer jeg til pædagog og arbejder som vikar i Klub Roskilde Vest Kildegården.
Jeg glæder mig til at få et fedt år sammen med alle jer!