Trivselsworkshop og de 10 instruktørbud
Onsdag d. 19/11 afholdt vi vores anden trivselsworkshop, denne gang med fokus på udarbejdelsen af RG’s 10 instruktørbud. Omkring 20 af vores seje instruktører deltog, da Pernille fra Sports Acro-afdelingen, i et kort og præcist oplæg, tog os igennem vigtige pointer omkring børn og unges mentale trivsel i sport.
Efterfølgende introducerede vores børne- og unge-ansvarlige, Christina (FIBU), vores instruktører for DIF’s nye trivselsmetode: HUSK - Du kan læse mere om dette ved at trykke på knappen nederest.
I - og mellem oplæggene - var der tid til vidensdeling og refleksionsøvelser, og mange gode erfaringer blev delt mellem afdelingerne.
Til sidst formulerede instruktørerne i fællesskab RG’s 10 instruktørbud, som er trivselsfremmende handlinger, som instruktørerne har fokus på til træning. Disse vil vi dele meget mere om, når de er endeligt formulerede og finpudsede!
Tak, til DIF og DGI puljen, som har støttet vores workshops, og tak til vores reflekterede instruktører for lysten til at hjælpe vores forening med at udvikle sig.
