Forrygende træningsweekend for konkurrenceholdsgymnasterne i Sports Acro

I begyndelsen af november holdt Roskilde Gymnastikforenings to Sports Acro - konkurrencehold en samlet træningsweekend i Idrættens Hus.

De havde to fantastiske træningsdage sammen med den belgiske træner, Bram, som gav dem en masse ny viden, og gymnasternes udviklingskurve var tårnhøj.

Gymnasterne var delt op i National gruppe og International gruppe. Det nationale hold havde formiddagstimerne med Bram, hvor der var fuldt fokus og masser af læring. Efter frokost var det de internationale konkurrencegymnasters tur – og hvis der var fuld fokus om formiddagen, så var de internationale piger simpelthen 100% laserfokuserede med både koncentration, energi og imponerende udvikling.

”Dagene var fulde af sved, grin, tårer og trætte muskler – præcis sådan som rigtig god træning skal være” udtaler RG’s egen Sports Acro-instruktør Pernille Madsen, og hun tilføjer, ”Der blev kæmpet, presset, arbejdet og grint, og fællesskabet voksede sig endnu stærkere. Alt i alt nogle helt igennem fantastiske dage, der både udfordrede og løftede os alle.”

Sports Acro
Sports Acro
Sports Acro
Sports Acro
10