RG kåret som Årets Forening 2025

19-11-2025

I en pressemeddelelse fra GymDanmark, udsendt d.15. november 2025, står bl.a. flg.:

Roskilde Gymnastikforening er netop blevet hædret som Årets Forening i GymDanmark, Danmarks Gymnastik- og Fitnessforbund, som en anerkendelse af foreningens bredde tilbud, stærke fællesskab og målrettede arbejde med trivsel og udvikling for alle aldersgrupper. Med aktiviteter fra børnegymnastik til elite og et miljø, hvor både bevægelse og fællesskab trives, er foreningen et forbillede i dansk gymnastik.

I højre side af billedet ses yderst til venstre Roskilde Gymnastikforenings kasserer, Lars Walmod, i midten formand, Maila Walmod, og til højre bestyrelsesmedlem, Kim Jørgensen, da de på GymDanmarks Årsmøde modtog en gavecheck på 10.000 kr. fra Chopar.

GymDanmarks begrundelse:

“Roskilde Gymnastikforening er kendetegnet ved at være flerstrenget og favne bredt. De formår at skabe et miljø, hvor både børn, unge og voksne trives og udvikler sig – uanset niveau. Deres engagement, deres sociale fællesskab og deres fokus på trivsel og kvalitet gør dem til en værdig modtager af prisen som Årets Forening 2025.”

Copyright: GymDanmark


10