Info

Trampolin - Konkurrence

Instruktører: Maila Walmod & Lars Walmod

(Tilmelding er efter aftale med trænerteamet – kontakt Maila på maila@roskildegf.dk eller på 40164446).

Har du sprunget trampolin før i en forening og har lyst at træne konkurrencetrampolin tre gange om ugen? - så er det her holdet for dig! Med fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og sjov træning, arbejder du videre med både de basale grundspring, med salto- & skruespring samt md konkurrenceøvelser. For at gå på Trampolin – Konkurrence skal du kunne lave grundspringene (sidde-, mave- og ryglanding + halv skrue, mave) med armtræk foran og i god højde. Du skal kunne lave forlænder, baglænder og barani med trampolinteknik, samt udføre 10-springsøvelser med saltoer.

Man tilmeldes som udgangspunkt alle konkurrencer, der er meldt ud for sæsonen, og har ansvaret for selv at melde fra, hvis man mod forventning ikke kan deltage.

Til alle træninger vil der være grundig opvarmning, som man deltager i, inden man springer i trampolinerne. Her er der styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser, der gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med styrke/udstræk og afslutning af dagens træning.

Tilmelding til konkurrencer sørger trænere for, når springeren er klar til at deltage og dette aftales med springeren og forældrene. Foreningen dækker tilmeldingsgebyret til konkurrencer, og det forventes man møder op, når man har tilmeldt sig til en konkurrence. Der er egenbetaling på indkøb af konkurrencelicens gennem GymDanmark samt til transport og forplejning i forbindelse med konkurrencer. Ved konkurrencer forventer vi at du/I bliver under hele arrangementet, for at bakke op om holdkammeraterne og hygge sig med hinanden.

Der kan forekomme ekstraudgifter i forbindelse med træningslejre, træningsweekender, større konkurrencer med overnatning o.lign.

Holdet deltager i Roskilde Gymnastikforenings opvisning 27. marts 2021.

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Vi forventer, at man prioriterer alle træningsdage og konkurrencedage
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan).
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
  • Alle skal deltage i opvarmningen og supplerende træning.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse o.lign.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj.
  • Man har sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
  • Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52232124
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Trampolin - Konkurrencehold - (091)
Mandag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Onsdag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Fredag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Instruktør: Lars Walmod / Maila Walmod /
Trampolin konkurrence
Periode: 17.08.2020 - 30.06.2021
Tilmeldte: 7/12
Rater: 2
Ratepris: 3125 kr.
Engangsbeløb 6250 kr.
Tilmeld

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle