Info

Trampolin - Øvede

Instruktører: Maila Walmod, Katja Vandsted, Cecilie Dyrhberg & Mathilde Kronholm

(Tilmelding er kun efter aftale med trænerteamet – kontakt Maila på maila@roskildegf.dk eller på 40164446).

Har du sprunget trampolin før i en forening, har du lyst til at træne to gange om ugen, vil du arbejde mod at komme til konkurrencer og lære endnu flere trampolinspring? - så er det her holdet for dig! Med fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og sjov træning arbejder du videre med grundspring, saltospring og især med hvordan man kan sætte springene sammen til øvelser. Det er teknik, der er i fokus, så du sikkert og kontrolleret lærer nye spring og forbedrer dem du kan. For at gå på Trampolin - Øvede skal du kunne lave grundspringene (sidde-, mave- og ryglanding) med armtræk foran og i god højde, lave ¾ forlænder og forlænder og kan/er ved at lære baglænder/barani med trampolinteknik. Desuden har du lyst til at træne højde og stil på 10-springsøvelser og har mod på at springe konkurrencer.

Til alle træninger vil der være grundig opvarmning, som man deltager i, inden man springer i trampolinerne. Her er der styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser, der gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med udstræk og afslutning af dagens træning.

Tilmelding til konkurrencer sørger trænere for, når springeren er klar til at deltage og dette aftales med springeren og forældrene. Foreningen dækker tilmeldingsgebyret til konkurrencer, og det forventes man møder op, når man har tilmeldt sig til en konkurrence. Der er egenbetaling på indkøb af konkurrencelicens gennem GymDanmark samt til transport og forplejning i forbindelse med konkurrencer. Ved konkurrencer forventer vi at du/I bliver under hele arrangementet, for at bakke op om holdkammeraterne og hygge sig med hinanden.

Der kan eventuelt forekomme ekstra udgifter i forbindelse med træningslejre, træningsweekender, større konkurrencer med overnatning o.lign.

Holdet deltager i Roskilde Gymnastikforenings opvisning d. 27. marts 2021.

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Man prioriterer træningsdage og konkurrencedage.
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan).
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
  • Alle skal deltage i opvarmningen og supplerende træning.
  • Langt hår skal være sat op med elastik.
  • Ingen smykker eller tøj med knapper/store lynlåse o.lign.
  • Du kan vælge at springe i shorts og T-shirt, gymnastikdragt, træningsdragt eller andet sportstøj.
  • Man har sokker eller gymnastiksko på fødderne. INGEN bare fødder.
  • Afbud sker som SMS til haltelefonen på telefonnummer: 52232124
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Trampolin - Øvede - (085)
Mandag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Onsdag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Instruktør: Cecilie Dyhrberg / Katja Vandsted / Maila Walmod / Mathilde Kronholm Nelson /
Trampolin øvede
Periode: 02.09.2020 - 24.03.2021
Tilmeldte: 10/12
Rater: 2
Ratepris: 1725 kr.
Engangsbeløb 3450 kr.
Tilmeld

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle