Info

SPORTS ACRO – KONKURRENCEHOLD (1) fra 7 år - ingen øvre aldersgrænse

Hold 1: National konkurrence (Dansk reglement 1 og Dansk reglement 3)
Holdets træningstider:
•    Tirsdag:  16.00 – 18.30 i Idrættens Hus – Rytmehal 1  
•    Torsdag: 18.00 – 20.00 i Kildegårdshallen      
•    Følgende lørdage: 09.00 – 13.00 i Idrættens Hus – Rytmehal 1
  Kun følgende datoer træner hold 1 om lørdagen:
D. 10.10.2020, 07.11.2020, 05.12.2020, 16.01.2020, 13.02.2020, 13.03.2020, 10.04.2020, 08.05.2020 + 05.06.2020
Vi tilbyder træning i alle skoleferier - bortset fra skolernes sommerferie.
Går gymnasten på hold 1:
kan gymnasten stille op i: Begynder reglementet, som hedder DK 1:
Her har gymnasten ”måske” brug for støtte til at lave lidt serie, eventuelt få hjælp til at lave musik til rutinen, få støtte til modtagning og hjælp til at få (Gymnastik-) lektier for. En super god start, hvor man får lov at træne sammen med de meget øvede, men ikke skal træne for mange timer i det første år eller to. Holdet er stadig et hold hvor fokus er i højsædet. Til de to ugentlige træninger forventes gymnasten at dukke op til alle træninger og deltage 100 % aktivt. Da dette er et konkurrencehold, skal gymnasten være indstillet på, at legeaftaler, legegrupper, fødselsdage etc. kommer i 2. række.
eller gymnasten kan stille op i: Meget øvet reglement, som hedder DK 3:
Princippet er det samme som DK1, men dette er for gymnasten som allerede kan en masse basic, men som skal udfordres. Inden for DK3 er der mange forskellige niveauer. DK3 er også et springbræt, til at øve sig på, at blive i stand til at udføre en international rutine. Gymnasten har, sammen med sin rutine, måske endnu ikke mulighed for at lave 6-7 forskellige rotationer i en tempo serie, og har stadig brug for at øve en fri håndstand.
Trænerne vil gøre deres bedste for at holdsætte Hold 1 og Hold 2 ud fra de rette omstændigheder. MEN - DK1 og DK3 kan blive rykket op og ned + DK3 kan rykke op til Internationalt niveau. Dette vurderes ud fra udviklingen over sæsonen. DK3 kan få mulighed for at træne med til visse lørdagstræninger, alt afhængigt af gymnasternes udvikling. Dette er en træner vurdering.  
I begge reglementer, skal gymnasten turde stå på scenen selv, eller sammen 2 eller 3 andre, og fortælle en historie, ved brug af gymnastikken og kroppen.
Vi forventer at gymnasten tør, har lyst til og vil kæmpe for at gå på holdet. Vi forventer at gymnasten selv kan være i træningslokalet – uden mor og far. Vi har ikke forældre siddende i salen. Det forventes endvidere at gymnasten dygtiggør og udvikler sig. Hold 1 og Hold 2 laver opvisning sammen og træner sammen som et hold.
Der forventes en ekstra udgift til køb af konkurrencedragt. Ca. 1500 DKK i alt.
Der forventes en ekstra udgift til køb af Opvisningsdragt. Ca. 300 DKK i alt.
Vi gør dog MEGET ud af, at genbruge og købe brugte dragter, da de oftest blot har været anvendt et par gange – derfor er ovenstående blot et skøn.
Der skal selv betales transport til diverse konkurrencer og opvisninger. Vi håber på at kunne få sponsoreret træningsdragt i det indeværende gymnastik år, og ellers skal der her også forventes en egenbetaling på ca. 500 DKK. Holdet har brug for forældrenes hjælp, til at søge sponsorater.
Det forventes at man deltager ved alle opvisninger og venskabskonkurrencer samt i Sjællandsmesterskaberne.
Der deltages i følgende opvisninger og konkurrencer: (Grundet COVID-19, er der mange datoer som endnu ikke er udmeldt af GymDanmark).
•    Forårsdagene - start marts.
•    Roskildes lokalopvisning - oftest sidste lørdag i marts.
•    Venskabskonkurrence(r) – dem vi eventuelt bliver inviteret til.
•    Opvisning i Præstegården i Svogerslev, Grundlovsdag.
•    DGI – Opvisning på Vigen strand - en af de første weekender i juni.
•    Konkurrencer 2021:
o    Sjællandsmesterskaberne - ligger gerne i april.
o    Acro Cup – ligger gerne i starten af maj.
o    Danmarksmesterskaberne – ligger gerne i slutningen af maj.

Træner teamet udarbejder en Acro-kalender, som opdateres løbende. Denne er vores ”Bibel” til at huske: hvad, hvor og hvornår!! Bliver uddelt ved sæsonstart.


Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Sports Acro – Konkurrencehold - (063)
Tirsdag Tid: 16:00 - 18:30
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Rytmesal 1
Torsdag Tid: 18:00 - 20:00
Sted: Kildegaardshallen, Hallen
Instruktør: Karina Visholm Andersen / Lisbeth Vejlstrup / Simone Skinbjerg /
Hjælpeinstruktør: Frederikke Hald Madsen / Kasper Dyrmose Andersen /
SPORTS ACRO, KONKURRENCE fra 8 år og ingen øvre grænse.
Periode: 15.08.2020 - 15.06.2021
Tilmeldte: 11/35
Rater: 2
Ratepris: 2250 kr.
Engangsbeløb 4500 kr.
Tilmeld

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle