Info

Dansepigerne (8-12 år) 

Instruktør: Cecilia Møller

Hjælpeinstruktør: Kirstine Bach Malon

 

Holdet er for piger i alderen 8-12 år – både dem der har gået til gymnastik/dans tidligere, og dem der aldrig har prøvet det før. Vi bestræber os på at udfordre den enkelte gymnast på hendes niveau. 

Vi træner hver tirsdag, hvor vi skal give den gas og bevæge os til en masse god musik. Vi skal træne vores styrke, smidighed, balance og andre (rytme)gymnastiske grundelementer og teknikker. Vi skal også øve os på nogle flotte, fede og sjove serier, med og uden håndredskaber, som skal vises til forskellige opvisninger i slutningen af sæsonen. I denne sæson skal vi blandt andet prøve kræfter med stille og elegante serier, hip-hop/house-genren, og så skal vi også arbejde med håndredskabet bold.

Når man går til gymnastik på Dansepigerne forventer vi, at man kommer til træning og deltager aktivt. Det er vores mål, at pigerne har det sjovt og samtidig også udvikler sig – både individuelt og som hold. Vi lærer derfor tit nye ting eller videreudvikler på det vi kan. Vi går desuden op i, at der er en god stemning på holdet, at det er sjovt at komme til træning, og at gymnasten gerne vil det.

Vi træner på bare tæer (alternativt med tynde gymnastiksko), uden smykker på og håret skal være sat op, så man ikke får det i øjnene. Når træningen starter, sidder man i hallen omklædt og er klar til at gå i gang.

I år deltager holdet i 3 forskellige opvisninger i Roskilde. I forbindelse med holddragter og håndredskab til opvisningerne, vil der være en ekstra udgift på ca. 350-400 kr.

Vi glæder os til at møde alle jer skønne dansepiger - nye såvel som kendte.

Kh Cecilia og Kirstine.

Hvis I har spørgsmål til holdet, er I velkomne til at skrive til Cecilias mail: cbnm1995@gmail.com

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Dansepigerne 8-12 år - (052)
Tirsdag Tid: 17:30 - 19:00
Sted: Hedegårdene Skole, Hallen, Hallen
Instruktør: Cecilia Møller /
Hjælpeinstruktør: Kirstine Bach Malon /
Dansepigerne 8-12 år
Periode: 01.09.2020 - 23.03.2021
Tilmeldte: 15/15
Pris: 1100 kr.
Udsolgt

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle