Info

Trampolin Øvede

Har du sprunget trampolin før i en forening, har lyst til at træne to gange om ugen, vil du arbejde mod at komme til konkurrencer og lære endnu flere trampolinspring, så er det her holdet for dig! Med fokus på sikkerhed, god trampolinteknik og sjov træning arbejder du videre med grundspring, saltospring og især hvordan man kan sætte springene sammen til øvelser. Det er teknik, der er i fokus, så du sikkert og kontrolleret lærer nye spring og forbedrer dem, du kan. For at gå på Øvet skal du kunne lave grundspringene (sidde-, mave- og ryglanding) med armtræk foran i god højde, lave ¾ forlænder og forlænder og kan/er ved at lære baglænder/barani med trampolinteknik. Desuden har du lyst til at træne højde og stil på 10-springsøvelser og har mod på at springe konkurrencer.

Til alle træninger vil der være grundig opvarmning, som man deltager i inden man springer i trampolinerne. Her er der styrke-, koordinations- og gymnastikøvelser, der gør dig til en endnu bedre trampolinspringer. Til sidst er der supplerende træning med udstræk og afslutning af dagens træning.

 

Tilmelding er efter aftale med trænerteamet – kontakt ovenstående instruktører eller skriv til cheftræner for trampolinafdelingen, Maila, på maila@roskildegf.dk eller på 40164446.  

 

Vi ønsker at holde følgende regler og retningslinjer på vores hold:

  • Man siger altid goddag og farvel ved start/slut.
  • Man prioriterer træningsdage
  • Skal man på toilettet eller må tage hjem før tid, skal man altid sige det til træneren, inden man går.
  • Fra træningen begynder, indtil vi siger tak for i dag, har du en velfortjent pause fra din mobiltelefon (hvis du har en sådan)
  • Det forventes, at springeren møder til tiden, med mindre du har en aftalt andet med træneren.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Trampolin Øvede - (187)
Mandag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Instruktør: Katja Vandsted /
Hjælpeinstruktør: Simon Hedengran /
SOMMERHOLD - Trampolin Øvede
Periode: 13.04.2020 - 22.06.2020
Tilmeldte: 0/10
Pris: 700 kr.
Tilmeld

Trampolin Øvede - (189)
Onsdag Tid: 17:15 - 19:15
Sted: Idrættens hus - Roskildes nye gymhus, Trampolinhal
Instruktør: Jeppe Munkholm / Maila Walmod /
SOMMERHOLD - Trampolin Øvede
Periode: 15.04.2020 - 24.06.2020
Tilmeldte: 0/10
Pris: 840 kr.
Tilmeld

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle