Info

MiniAcro 6-8 år

Instruktører: Sasha Jensen

Mini acro er holdet for de 6-8 årige, som har interesse for gymnastik og har prøvet kræfter med gymnastik før og nu vil prøve kræfter med Sports Acro.

På holdet vil vi lære gymnasterne teknikken ved at springe, træne deres smidighed og momenter fra Acro, samt basis gymnastik. Sports Acro er en sammenholdssport og kontakt sport. Derfor er det vigtigt, at kunne arbejde sammen.

Trænerne sammensætter en serie, som gymnasterne lærer, og som vil blive fremvist til forårets opvisninger. Bemærk, der er en udgift til opvisningsdragten. I år bliver det den samme som sidste sæson.

I løbet af sæsonen, vil vi derfor som trænere have fokus på:

Grundelementerne indenfor Sports Acro

  • Styrke
  • Spring
  • Smidighed
  • Individuelle øvelser

Det er først og fremmest meningen, at det skal være sjovt at gå på holdet, men der er også fokus på seriøsitet og udvikling, da det skal være lærerigt. Holdet lærer gymnasterne nogle grundelementer, som kan hjælpe dem med at komme på Sports Acro Aspirant holdet og/eller Sports Acro konkurrence holdet.

Det forventes, at gymnasten inden opstart på holdet tør svinge sig op på hænder og rundt i en vejrmølle. Man behøver ikke at kunne fuldføre øvelsen til punkt og prikke, men det er for at sikre god mulighed for udvikling for den enkelte gymnast.

Vi foretrækker, at forældrene ikke er til stede i hallen, da det kan være forstyrrende for gymnasterne. Der forventes også, at man så vidt muligt melder afbud, hvis gymnasten er forhindret i at komme til træning.

Ved spørgsmål om holdet, kan jeg kontaktes på mail eller mobil.

Kom glad og smilende til en spændende ny sæson!

Sasha (træner) og Elisabeth (hjælpetræner)

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen