Info

Team Novus rytme fra 13 år

Instruktører: Cecilia Brætløv Neuberet Møller og Line Olesen

Vi er et mix hold for 13-17-årige, holdet består af en rytmeside og en springside, der træner hver for sig, men laver opvisninger med et fælles samlet program.

Rytmegymnasterne træner hver mandag på Hedegårdenes skole kl. 17:45-19:15 og springsiden træner hver onsdag på Kildegården kl. 19:00-21:00.
Man vælger i starten af sæsonen, om man vil gå på rytmesiden eller springsiden. Vi gør opmærksom på, at der til opvisningerne vil være fællesserier, som både spring- og rytmegymnaster skal deltage i. Derfor vil der også komme en del fællestræninger i løbet af sæsonen, hvor vi træner sammen.

Rytmesiden bliver trænet af Cecilia Møller & Line Olesen og springsiden trænes af Frank Hansen & Signe Kristensen.

Rytmesiden:

Novus Rytme Mix er et hold både for begyndere og øvede rytmegymnaster, som har lyst til at udfordre sig selv. Der er plads til alle uanset erfaring, da vi tilpasser træningerne, så den enkelte gymnast udfordres på eget niveau.
I træningerne vil vi blandt andet arbejde med styrke, smidighed, grundteknik og forskellige gymnastiske genrer. I løbet af sæsonen vil vi arbejde med nogle serier, som skal bruges i vores opvisningsprogram.
I forbindelse med dragter og håndredskab til opvisningerne vil der komme en ekstra udgift – udover kontingent - på ca. 500 kr.

Vi har en forventning om at du prioriterer træningerne samt opvisningerne og er klar på at yde dit bedste og blive udfordret som gymnast. Vi prioriterer også det sociale fællesskab på holdet, og håber på at se en masse energiske og engagerede gymnaster til en mega fed sæson med en masse gode oplevelser.

Team Novus er et nyt hold, der erstatter de tidligere hold: ”Juniorpigerne” og ”Kometerne” – men vi glæder os til at se både nye såvel som gamle gymnaster i den kommende sæson.

Hvis der er spørgsmål til holdet, kan vi kontaktes på henholdsvis Lines e-mail: olesen1310@hotmail.com og Cecilias e-mail: cbnm1995@gmail.com

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

(19) Team Novus rytme fra 13 år
Tid/Sted
Mandag 17:45-19:15 Hedegårdene Skole, Hallen, Hallen
Instruktør: Cecilia Møller / Line Olesen /
Startdato
03.09.2018
Slutdato
03.06.2019
Tilmeldte
9/9
Opr. Pris / Rabat
1400 kr. / 70%
Kort beskrivelse
Team Novus rytme fra 13 år
Pris 70% rabat fratrukket.
420 kr.
Tilmeld venteliste