Roskilde Gymnastikforening deltager igen i år på Roskilde Festival med "Det sunde køkken".

 

Er du interesseret i at hjælpe Roskilde Gymnastikforening i vores bod ”Det Sunde Køkken” på Roskilde Festival 2019, så skal du læse her J

Igen i år har vi en bod på festivalpladsen. Så hvis du vil afse 3*8t til at hjælpe i boden – og dermed få et armbånd til hele festivallen, skal du gøre følgende:

Step et: Hvordan kommer du i gang:

(Vi må kun beskæftige 6 deltagere under 18 år (bestemt af festivallen), så vi søger flest som er 18+.)

Har du deltaget før i vores bod skal du sende en mail til festival@roskildegf.dk og skrive, at du gerne vil være aktiv, så sørger vi for, at du bliver aktiveret, så du kan vælge vagter.

Hvis du har hjulpet i en anden bod tidligere sender du en mail til festival@roskildegf.dk og skriver, at du gerne vil overføres til vores bod. Når du er blevet det, giver vi dig adgang til at vælge vagter hos os.

Hvis du aldrig har arbejdet på festivallen før, starter du med at oprette dig som frivillig på festivallens hjemmeside, det gør du via dette link: https://people-vol.roskilde-festival.dk/bliv-frivillig/?guid=1101c626-64f1-48ac-8b32-ef33f8606099

Når du har registreret dig sender du en mail til festival@roskildegf.dk og skriver, at du har registreret dig som frivillig på festivallen, og gerne vil have vagter i boden, så sørger vi for, at du får adgang adgang til at vælge vagter.

Step 2: Når du er registreret og der er åbnet for at du kan vælge vagter:

Vagterne er lige som sidste år. Det vil sige vi starter onsdag d. 3. juli kl. 10 og sidste vagt starter lørdag nat d. 6. juli kl. 24.

Hver vagt er på 8 timer og du skal vælge 3 vagter fordelt så du minimum vælger 1 blå nattevagt, 2 vagter valgfrit mellem grøn(morgen), orange(eftermiddag)og gul(aften).  Er du 65+ er hver vagt på 6t, og du skal ikke vælge en nattevagt, med mindre du gerne vil.

Når du har fået mail om, at der er åbnet for dig gør du følgende:

Gå ind på: https://people-vol.roskilde-festival.dk/ og log dig ind.

(Samme brugernavn og password som sidste år – eller det du lige har brugt til at oprette dig - hvis du har glemt password kan du anmode om nyt fra siden)

Så skulle du gerne havne på vores hold side: "Det sunde Køkken v. Roskilde Gymnastikforening".

Tryk "Dine hold" øverst på siden, Vælg "Vagtplan" i den sorte boks, hvor der står "Det sunde Køkken v. Roskilde Gymnastikforening".

Så kommer du på siden https://roskilde.heap360.com - Velkommen til HEAP360 til Roskilde Festival 2019!

Her logger du ind igen med samme brugernavn og password som tidligere.

Så kommer du til Portalen, hvor du kan klikke på "Klik her for at gøre det nu", hvor du så kan vælge dine 3 vagter af 8 timer fordelt på alle 5 dage, fra onsdag 3/7- lørdag 6/7. Min. 1 blå nattevagt, 2 valgfri mellem grøn(morgen), orange(eftermiddag)og gul(aften).

Har du lyst til at være ledere 1 eller 2, skal du henvende dig til Lene og Per på festival@roskildegf.dk  (du starter med at vælge vagterne som beskrevet ovenfor, efterfølgende fordeler vi til ledervagterne.).

Hvis du gerne vil hjælpe med at sætte boden op og pille den ned igen, kan du skrive til festival@roskildegf.dk , så aftaler vi lige nærmere. Du skal nemlig også have vagt på selve festivallen ud over de to dage til op- og nedtagning. Selve arbejdet og tidspunkter med at gøre boden klar aftales direkte med Graves Lauritzen.

Medarbejder-camping bånd:

Hvis du ønsker medarbejder- campingbånd er der kommet nye retningslinjer i år - det bliver gratis. Se mere her https://people-vol.roskilde-festival.dk/88877

Cykelbånd:

Hvis du har brug for cykelbånd skal du skrive en mail til Mads Fardrup på cykelmads@cykelmads.dk. (Vi har kun 10 tilgængelige, så det er kun til de værdigt trængende).

Spørgsmål

Vi ved det er lidt bøvlet at komme igennem, men vi vil gøre alt for, at det kommer til at kører på skinner og vi håber på din tålmodighed, hvis noget skulle hænge. Og så glæder vi os til at se dig.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til festival@roskildegf.dk – og skriv gerne telefonnr, hvis du vil ringes op. Vi er på arbejde om dagen, så det bliver uden for arbejdstid vi håndterer tilmeldinger, spørgsmål og andet. Og vi tilstræber at svare inden for 24t.

Inden festivallen holder vi et informationsmøde på Kildegården, hvor vi fortæller detaljer om, hvad vi skal lave, uddeler festivaltrøje m.m.. Vi skriver ud til jer, der skal på vagt, når vi nærmer os, men selve mødet bliver lige op til festivallen.


De aller bedste festival hilsner

Lene Fardrup og Per Boesen

på vegne af Roskilde Gymnastikforening.