Klubmodul henter siden
Foxy Ladies and Gentlemen spri
Foxy Ladies and Gentlemen - spring mix (17-35 år) | 041
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Foxy Ladies & Gentlemen - Spring (17-35 år)

Instruktører: Anja Hauge, Phie Lambert, Marius Kure, Kim Jørgensen & Esben Buhl.

Hjælpeinstruktør: Jonas Hjorth.

 

Traditionen tro starter Foxy sæsonen med tre prøvetræninger, hvor I alle har muligheden for at få et indblik i, hvordan det er at gå på Foxy-holdene.

Foxy er et gymnastikhold i aldersgruppen 17-35 år. Holdet har eksisteret i den nuværende form i 5 år, og er for alle gymnaster, der elsker gymnastik og fællesskab. Der vil blive lagt vægt på gode og energiske træninger med fokus på, at du som gymnast bliver udfordret og udvikler dig løbende. Ved opstart vælger du, om du henholdsvis vil være en del af rytmesiden eller springsiden.

Træningerne foregår i nogle af de bedste spring- og rytme-faciliteter på Sjælland, nemlig i Idrættens Hus på Kildegården, Roskilde. Vi træner hver tirsdag fra kl. 20-22 (og ofte med lidt hygge efterfølgende). Holdet er et opvisningshold, og træningerne vil derfor munde ud i et samlet opvisningsprogram, som vi vil vise flere steder i løbet af foråret. Derudover deltager vi også til DGI’s Landsstævne 2022 i Svendborg, der ligger fra 30. juni-3. juli. Her håber vi meget på, at mange af jer vil deltage, men det er ikke et krav for at gå på holdet.

På rytmesiden vil der både være fokus på teknik træning og serier. Vi har fokus på at udvikle jer individuelt som gymnast, men også som et samlet hold. Vi vil samtidig sørge for, at du får afprøvet forskellige gymnastik- og dansegenre fra street til moderne og kommer til at arbejde med forskellige udtryk i serierne.

På springsiden vil der være fokus på udviklingen af den enkelte gymnast. Vi vil arbejde både med standard opstillinger, men også en del stationsarbejde. For os er det vigtigt, at du som gymnast arbejder fokuseret mod et mål, uanset om det er vejrmølle, salto, randi eller triple out. For os er det vigtigt, at alle er lige, uanset hvilket niveau man er på.

Udover de ugentlige træninger og forårets opvisninger, så laver vi også forskellige sociale arrangementer, hvor vi hygger, lærer hinanden at kende og laver skæg og ballade. Det sociale er en lige så vigtig del af holdet som det gymnastiske. I vil opleve, at vi som trænere møder forberedte op hver gang, og at vi vil gøre meget for at lytte til jeres ønsker.

I kan læse mere om holdet, for foreningens hjemmeside: www.roskilde-gymnastikforening.dk/

Vi er i fuld gang med at planlægge sæsonen og opvisningens program, og vi glæder os helt vildt til at se jer alle sammen tirsdag d. 24. august.

De bedste hilsner fra instruktørteamet,

- Anja, Phie, Kim, Marius og Esben

**** OBS! Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 19. september, hvor vi vil holde sæsonens første ekstra træning, med ekstra fokus på at lære hinanden at kende****



Læs mere
Startdato
07.09.2021
Slutdato
21.06.2022
Pris
1800,00 kr.

Hold i dag